CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

TEST: Magped Ultra 2 TEST: Magped Ultra 2
Cykelportalen tester et sæt magnetiske klikpedaler. TEST: Magped Ultra 2

Den klassiske klikpedal med en klampe der låses fast i pedalen, er nærmest standard. Men ikke alle kan forliges med at være låst fast til pedalen. Magped er en gylden middelvej, der ved hjælp af magneter holder dig fast til pedalen, men stadig med mulighed for let at kunne komme fri. Vi har kikket nærmere på Magped Ultra 2. En stor platformspedal med hus i magnesium og aksel i titanium.

Cykelportalen tester en klikpedal med magneter fra østrigske MagPed

MagPed kom til verden i Innsbruck i Østrig for omkring 6 år siden og er idag leveringsdygtige i 5 forskellige pedaler, en landevej, en gravel og tre platforms pedaler hvoraf vi har testet Magped Ultra2.

Specifikationer

  • Dimensioner: l=109mm x b=85mm x h=17mm
  • Materiale: Hus i magnesium, aksel i titanium
  • Klamper: magnetiske
  • Trækkraft: 20 kg
  • Vægt: 320 gram
  • Farver: grå og sort
  • Pris: set til kr. 1.199,-

Afprøvning
Magped Ultra2 er en stor platformpedal med magnet på den ene siden og almindelig platform på den anden. Den har 8 udskiftelige spikes på hver side.  Huset er i magnesium og grå (fås også i sort) mens akslen er i titanium. Det giver en relativ lav vægt for en så stor pedal. Akslen og magneterne kan udskiftes. Finish og forarbejdning virker yderst tilforladelig.

Ultra2 leveres i en flot æske med alt tilbehør og værktøj samt en udførlig vejledning. På deres hjemmeside har de en endvidere en guide til hvilke sko der passer til de forskellige pedaler. Ikke alle typer sko passer nemlig til deres pedaler.

Fastlåsningen foregår via en stor rund magnet på selve pedalen. Magneten er ratet til en trækkraft på 20 kg, men der fås alternativt en kraftigere magnet hvis dette ønskes. På skoene monteres en metalplade der fikseres ved hjælp af et plastik beslag. Hullerne er kompatible med SPD standardden. Desuden medfølger et ekstra afstandstykke til at lægge imellem for at få den korrekte højde.  Selve opsætningen af pedal og sko tager lidt længere tid end normalt og vil sikkert kræve at du prøver dig lidt frem. Ud over mellemstykket til selve klampen på skoen kan højden på selve magneten også reguleres op og ned med de to nøgler.

Selve isætningen af skoen kræver en smule tilvending, da magneten skal fikseres nede i det runde hul før der er tilstrækkelig kontakt. Dette kræver en smule øvelse i starten, men i det store hele bliver foden guidet på plads ved. Når du skal ud af pedalen trækkes eller vrides foden til dig. Om det sker med eller uden drej er ligegyldig. I forhold til en traditionel klikpedal, synes jeg ikke det er lettere. Den helt store fordel ligger i release funktioner, der gør at du altid vil ryge ud af pedalen uanset hvad, ikke mindst hvis du styrter eller vælter. Dette giver en ekstra sikkerhed og tryghed for specielt ikke rutinerede cyklister.

Fastlåsningen er tilstrækkeligt til langt de fleste formål uden dog helt at nå det niveau man kender fra clickpedaler. Under ekstremt træk er det muligt at ryge ud af pedalen. En anden fordel er at der er fuld float så skoen kan bevæge sig frit når den er låst. Dette forstækes også af at selve magneten er ophængt i en gummibøsning. Afhængig af hvilken sko du bruger kan det hæmmes en smule af spikene på pedalen.

Selv siger MagPed at deres pedaler og klamper er mindre modtagelige for samling af skidt og mudder. Den forklaring har vi svært ved at genkende. Offroad er ikke deres stærke side, da mudder meget let pakker sammen i nedsænkningen til fastlåsnings pladen på skoen, der går det umuligt at låse sig fast. Pedalerne er primært velegnet til tourings- og dagligdagscyklisten. Specielt for rejsecyklisten er de lidt af et hit, fordi klampen er fuldstændig undersænket på skoen og derfor aldrig generer eller høres ved gang.  MagPed er et glimrende alternativt til de gængse clickpedaler men bestemt kke for alle.

Konklusion
MagPed er et nyt take på en klikpedal med magneter der når væsentligt længere end hvad vi hidtil har set. Der er dog stadig et stykke vej før de bliver en fuldgyldigt alternativ til SPD systemet, ikke mindst omkring kørsel under mudrede forhold offroad. Cyklister der er utrygge ved fastlåsning i de traditionelle klikpedaler, finder i MagPed her en godt alternativ.

Link

 

CYKELPORTALEN