CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Smart foldbar ekstra sko til rejsecyklisten Smart foldbar ekstra sko til rejsecyklisten
Med udgangspunkt i den klassiske mokasin har PedalED konstrueret en foldbar ekstrasko til rejsecyklisten Smart foldbar ekstra sko til rejsecyklisten

Som rejsecyklist eller Bikepacker, som det hedder nu om dage kan det i længden være temmelig anstrengende kun at have de samme sko med til både at cykle og gå i.  Mange har ofte et sæt små sandaler med, eller fravælger helt cykelsko og bruger i stedet almindeligt fodtøj i kombination med et sæt almindelige pedaler.

PedalEd Odyssey er en smart foldbar mokkasin til rejsecyklisten

Med udgangspunkt i den klassiske mokkasin har PedalEd skabt et par meget lette og pakbare vandreklare mokkasiner, kaldet Odyssey Foldable Bikepacking Shoes.  Skoene er designet til at kunne foldes i to og pakkes sammen, så de fylder mindre i cykeltasken, men er stadig slidstærke da de har en Vibram sål og en sikker bungee snøring, der går hele vejen rundt.

Det mest iøjnefaldende ved de nye sko er deres overdel i let stof, som giver dem et mokkasin lignende udseende og kræver en zigzag af elastikstropper hen over forfoden og bag på hælen for at holde dem på plads. Det betyder også at PedalED kan nøjes med kun fire størrelser, da hver størrelse dækker over hele fire numre. Smart tænkt !

Funktionelt set er den mest interessante egenskab den rigtige Vibram gummisål. Det er den samme minimale One Quarter sål Vibram bruger i deres egne pakbare slip on’er. Det særlige tredimensionelle origami design og LiteBase strukturen gør det muligt for Vibram at gøre sålen 50 % tyndere uden at gå på kompromis med ydeevne og holdbarhed.

Den fikse ekstra sko vejer kun 247 gram. Overdelen er i Ripstop fordelt med 85 % polyester, 10 % polyuretan beskyttelsesfilm og 5 % plastindlæg til struktur
Foret er 100 % polyester for åndbarhed, med bambus iblandet  indersålen for bedre afkøling Vibram One-Quarter LiteBase 100 % gummi GumLite Plus ydersål med knopper. Mokkasinen kommer inklusiv en bærepose og ekstra rem.

 

Link

 

CYKELPORTALEN