CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Searched for

187 results found
foldecykler

Eurobike 2009

MESSERTeknik 15. august 2009

2009 udgaven af verdens største cykeludstilling, Eurobike overgik endnu en gang sig selv med 39.152 fag besøgende. Read more
Durano er Schwalbes afløser til det efterhånden legendariske Stelvio racerdæk. Read more
Der er et regulært boom af ethjulede cykelanhængere i øjeblikket. Oxtail Bicycletrailer er en af dem. Anhængeren bygges i Portugal og er forbavsende simpel i sin opbygning. Read more
Rohloff GmbH blev grundlagt af Bernhard og Barbara Rohloff i 1986. Deres første produkt var kæden ROHLOFF S-L-T 99, som snart fik et ry blandt profesionelle cykelryttere for at være den bedste og mest slidstærke kæde på markedet. Read more
Mange forbinder dynamolys som noget gammeldags og ineffektivt og mindes skoledagene med de larmende rulledynamoer som gav et blinkende lys og tit og ofte ikke virkede når føret viste sig fra sin mindre heldige side iform af regn eller slud. Read more
Danmark praler af at være et af verdens førende cykellande, men bestemt også et meget konservativt af slagsen. Bevæger man sig udenfor vores egen lille andedam til lande som Tyskland, England og Holland, ja sågar USA, opleves en meget større mangfoldighed af forskellige cykeltyper. Read more
Amerikanske BikeFriday har igennem snart en menneskealder haft en nærmest kultagtig status som producent af dyre håndbyggede cykler, som man kan tage med sig overalt. Read more

DAHON og HIVE

Nyheder 23. juni 2009

Studenterhybel med foldecykel Read more
MUST HAVE foldeskærm til gemick elskeren Read more
Curve SL er nyeste tiltag fra Dahons storfamilie af foldecykler. Visuelt ligner den en nedskaleret udgave af deres 20" MU SL Read more
Gary Fisher
Gary Christopher Fisher er amerikaner og født 1950. Han anses om nogen blandt pionererne indenfor mountainbiking. Read more
Vi har testet en mellemklasse foldecykel fra verdens største producent Read more
Reach er mere end skil ad cykel end en foldecykel, men køregenskaberne fejler ikke noget Read more
Dansk udviklede magnetlygter går hverdagen nem for morgen og aftencyklister Read more
Taskesystem til montage bag på sadlen Read more
Brompton i luksusudgave med stel i titanium Read more

Taipei Cycle Show

Nyheder 22. marts 2009

Interessandt indlæg fra en af cykel design guruerne Mark Sanders på årets første cykelmesse på Taiwan. Read more



Birdy Black "Mere end bare en foldecykel"

 Hvis nogen tror, at en foldecykel er en sløv og vakkelvorn minicykel fra halvfjerdserne kan de godt tro om igen. Foldecyklen har det seneste tiår gennemgået en kolossal udvikling, og i dag findes en stribe af meget seriøse bud på foldecykler, som forener foldbarhed med gode køreegenskaber. Dermed har fremtidens cyklister fået en ny valgmulighed næste gang, der skal købes ny cykel. For foldecyklen er et rigtig godt bud på en super fleksibel og velkørende cykel, som kan tages med overalt, også indendørs i sikkerhed for tyveri, både på arbejdet og hjemme.

Tyske Riese und Müller har udviklet en ny generation af foldecykler, som forener høj kvalitet og gode køreegenskaber med foldecyklens transportmæssige alsidighed. Navnet er Birdy. I hjemlandet har Birdy opnået en nærmest kultagtig status og de har bl.a. deres egen forening som tæller entusiastiske brugere fra hele Europa.
Siden lanceringen i 1994 er Birdy løbende blevet forbedret ud fra brugernes tilbagemeldinger, så den i dag fremstår som en meget gennemført foldecykel.

Gennemtænkte løsninger.
Metaforen "Killing two birds with one stone" passer perfekt på Birdys geniale konstruktion. Cyklen har både for og bagaffjedring. Ved at forene foldepunkt og affjedringens omdrejningepunkt har man opnået to væsentlige fordele, nemlig optimering af konstruktionen og stor styrke.
I modsætning til stort set alle andre foldecykler på markedet har Birdy’en nemlig ingen hængsler i selve hovedrammen, hvilket gør at rammen meget stiv og flexfri. Affjedringen på både for- og baghjul giver en behagelig komfort, selv med de relativt små hjul og højt dæktryk.

Frontaffjedringen varetages af en fjeder som er monteret i et vandret liggende svingsystem som i praksis eliminerer dykning under pedalantrit. Systemet er meget fintfølende og reagerer fint på små ujævnheder med standardfjederen. Til terrænkørsel er den for livlig men kan dæmpes tilstrækkeligt med en anden gummiindsats. Vandringen er 1-4 cm.
Bagaffjedringen varetages af et elastomer element som fås i tre hårdhedsgrader afhængig af rytterens vægt og kørestil. Vandringen er i praksis ca. 2-3 cm. Selve elastomeren kan udskiftes med et snuptag.
Rammen er udført i 7005 aluminium og fremstår nydelig forarbejdet, samt med en stærk pulverlakering. Rammen er blevet testet på et uafhængigt tysk laboratorium EFBe som blandt anddet tyske Tour Magazin også bruger og overholder samtlige deres krav. Se www.efbe.de
Af andre nyttige detaljer kan nævnes udskiftelig geardrop og højdeindikering på saddelpinden.

Rammen fås i en størrelse som passer til personer op til 95 kg og en maksimal højde på ca. 1,90m. Herudover kan cyklen lastet med 25 kg baggage.
Der findes to styrtyper, komfort og sport, der frit kan vælges afhængig af kørestil og temperament. Ligeledes kan der frit vælges om cyklens skal have turdæk, racerdæk eller mountainbikedæk

Ekstraudstyr

Der findes et righoldigt sortiment af ekstraudstyr til cyklen.
En overtrækspose. En skuldertransportpose (kan konverteres til rygsæk) En slagfast transportkuffert til flyveturen. Desuden en mindre rammetaske, skærme, flere typer bagagebærer, støtteben og lys.

Levering og klargøring
Cyklen kommer naturligvis sammenfoldet fra fabrikken og er klar til at køre på med det samme.
Selve sammenklapningen af cyklen er svær at beskrive "DET SKAL OPLEVES". Vi gør alligevel et forsøg:

  1. Baghjulsophænget løsnes og svinges ind under cyklen.
  2. Saddelpinden løsnes og skubbes ned og låser herved baghjulet.
  3. Forhjulsophænget løsnes ved fjederen og svinges rundt.
  4. Styret løsnes og foldes.

Modsat når cyklen foldes ud.
Det tager ca. 20-30 sek. at folde cyklen.
I sammenfoldet stand fylder Birdy 78x56x38 cm.

Køreindtryk
Testcyklen, er den letteste i Riese und Mullers program med en vægt på 9,5 kg. Cyklen har 9 gear, der ligger mellem 11-32, foran har klingen 56 tænder, hvilket giver en temmelig høj gearing. Gearingen kan ændres ved at ændre størrelsen på kassettekransen.
På din Første tur på "fuglen" vil du opleve en lidt urolig opførsel. Styret føles meget "levende". Det skyldes til dels, at cyklens mindre hjul ved rotation har en mindre centrifugalkraft, end tilfældet er for "normale" hjulstørrelser. Desto større hjulene er, desto mere opleves en stabiliserende effekt på styringen. Man vænner sig hurtigt til det lidt livlige styr - tro mig, der går ikke mange minutter, før man glemmer, at Birdyen er en foldecykel.
Cyklen er prøvekørt med sportsstyret, der giver en kørestilling som på en standard mountainbike.
Cyklen er blevet afprøvet gennem 60 dage. Brugsmønstret har været daglig pendling weekendture, træningsture og kombineret transport cykling/offentlig transport. Erfaringen fra de forskellige anvendelsesområder er:

Daglig brug i by og på jævn vej: kører den upåklageligt
Bakkekørsel: Her afviger køreoplevelsen fra normale cykler. Det skyldes givetvis ,t man sidder længere tilbage (tyngdepunktet er forskudt mod bagnavet) end på en ordinær cykel.
Desuden flexer styr og frempind temmelig meget når belastningen med armene øges. Styr og frempind burde kunne gøres stivere. Testcyklens styr var desuden svejset en smule skævt på .
Hjulstørrensen er 18 ". Hjulene er bygget med Alex D15 dobbeltbundede fælge. En praktisk detalje er at der er fræset en lille rille i fælgen. Rillen fungerer som slidindikator.
Som standard leveres Birdy med et kevlar forstærket højtryks turdæk fra Maxxis, men der fås også et MTB dæk og skal det gå rigtig stærkt, endvidere en 18 " udgave af Schwalbes Stelvio racerdæk.
Den største begrænsning er afgjort hjulstørrelsen, som ligger midt mellem de mest udbredte standardstørrelser på 16 og 20". Dette begrænser muligheden for at selv at vælge andre fælge og dæk. Ellers er alle cyklens øvrige dele standardkomponenter fra Shimano, SRAM og Avid.

Birdy er sjov at køre på. Den er perfekt i byen, hvor den med en kvik acceleration og behændighed kommer frem overalt. Også længere distancer klarer den udmærket Man kan sagtens køre 50 –100 km på den, men dens force ligger afgjort i de korte ture kombineret med offentlige transportmidler. I sammenfoldet stand går Birdy som almindelig baggage og jeg har jeg i testperioden kunnet tage den med både DSB og HT uden problemer. (Dog skal det nævnes, at længdedimensionen på 78 cm overskrider mindstemålet for håndbagage hos DSB på 60 cm).

Anvendelsesmulighederne er mangfoldige.
Man lærer hurtigt at sætte pris på cyklens mange muligheder. Også til ferie vil den være perfekt, fordi den kan medtages i bagagerummet på bilen eller medbringes på en charterferie, hvor den kan være en perfekt følgesvend i by og opland . Kun fantasien sætter grænsen!

Birdy fås i fem forskellige udgaver, alle bygget på den samme ramme, men varierer udstyrs- og vægtmæssigt.
Den billigste koster tæt ved 8000 DKR mens den dyreste med Rohlof nav koster 18500,-
Der yders 25 års garanti på rammen og to års garanti på øvrige dele.

Samlet bedømmelse
Indrømmet. Jeg havde ikke troet, at jeg skulle komme til at sætte så stor pris på den lille fugl, hvis vinger sagtens kan bære.
I en verden hvor der bliver stadig mere og mere trafik er der et behov for en cykel, som kan forene cykling med offentlig transport. I den sammenhæng er Birdy en cykel ud over det sædvanlige som viser vejen for, hvordan fremtidens "urban ridning" kan udbredes. Men også til sommerhuset, campingvognen, båden eller sommerferien har den sin berettigelse.


Links
http://www.r-m.de/
http://www.birdy-freunde.de/



Read more
På besøg hos Brompton
Den lille Brompton foldecykel er helt unik og dens grundkonstruktion er stort set uændret siden starten. Read more

The Gadget Show

Nyheder 6. januar 2009

En utraditionel cykeltest Read more