Siden 1995 har Eurobike været en fast bestandel i min cykeldækning for forskellige medier senest for Cykelbranchen og naturligvis også her på Cykelportalen.dk. Men de senere år har metaltrætheden for alvor gjort sit indtog og for mit vedkommende har jeg fået nok og
“Melder fra dot com” ;o)
Flytningen af messen til Frankfurt, har været udslagsgivende for at det nu er på tide at stoppe og gøre en smule personlig status. Efter mere end 60 år med cykler har jeg set alt komme og cykle og blive genopfundet påny. Samtidig syntes jeg den stigende fokus på elcykler og komplicerede systemløsninger har taget overhånd, sammen med strømmen af lookalike produkter hovedsaglig af fjernøstlig herkomst, der aldrig har været større. Hvor er orginaliteten og den simple pålidelige og langtidsholdbare cykel forsvundet hen ? Den er der, men forsvinder desværre i mængden på Eurobike hvor devicen er klar “jo større du er, jo mere du har og jo mere du fylder, jo mere opmærksomhed får du”, og i den sammenhæng er der rigtigt mange tomme tønder der buldrer løs…
Cykelportalens redaktør siger farvel til Eurobike
Hvorfor Eurobike har udspillet sin rolle for Cykelportalens gamle redaktør
Min udbrændthed skyldes flere ting. Først og fremmest alder og erfarenhed. Noget man som ung dynamisk newcomer aldrig helt kommer til at forstå, før man selv når dertil i livet. Husk mine ord :o) Alligevel vil jeg komme med mine betragtninger, og så kan dem der vil kalde det et “surt opstød” fra en gammel sur mand gøre det. I realy don’t care :o).
Flytningen af messen fra Friederichafen ved Bodensøen er en af dem. Trods nogle logiske udfordringer (der forøvrigt stadig er tilstede i Frankfurt) har jeg altid syntes stemningen var bedre ved Bodensøen, der gjorde at messen, trods sin mega størrelse, altid føltes mindre og meget mere intim og nærværende. Måske fordi jeg har været med siden starten og den nærmest var mit andet hjem.
Fra det maleriske til asfaltjunglen
Jeg forstår til fulde beslutningen om at flytte til Frankfurt, og dette har formodentlig også reddet messen, der på et tidspunkt var meget alvorligt nede til tælling. Alligevel har messen i mine øjne mistet sit særpræg og den fokus jeg primært stadig er på udkik efter. Dette til trods for at jeg altid har sagt at den var en “Must Be” messe :o) Ikke mindst for alle hipster cykelnørder i korte bukser med Pantani kasetter, der tæller alt lige fra den nu 73 årige Gary Fisher til teenagere med cykelringe i næsen og bare mavestykker med alt i selfisticks :o) Eurobike er stadig forretning men sandelig også den helt store selviscenesættelse.
Sov godt og billigt
En anden grund, er at det nu er stort set umuligt at finde overnatningsmuligheder tæt på messen, i et fornuftigt prisleje, midt i højsæsonen juni/juli måned, specielt når man selv skal punge ud. Bare på de to første år i Frankfurt er hotelpriserne eksploderet, naturligvis pga. af udbud og efterspørgsel. Så reelt set skal man ligesom ved Bodensøen endog meget langt udenfor Frankfurt centrum for at finde overkommelige overnatnings muligheder, eller købe sig en autocamper :o) og bidrage endnu mere til vores trængsels og bilcentrerede verden. En smule paradoksalt da dette var et af argumenterne for at flytte messen til Frankfurt. Cykelbranchen kører stadig i i større og større biler og mega trucks :o)
Fra cykler til micromobilitet og alt i batterier
De senere års stadig større fokus på elcykler og micromobilitet, er en udvikling ingen kan stoppe, men en smule trist da det i min optik fjerner fokus fra cykling som en sjov og billig fornøjelse for ALLE. Mennesket er skabt til at bevæge sig ved egen kraft. Lidt metaforagtigt “der er aldrig nogen som har taget skade af at arbejde” vs “der er aldrig nogen der tager skade af at skulle bevæge sig noget mere” men alt skal åbenbart kun være bekvemt og fremkommeligt hvad elcyklen bestemt også er. Jeg er ikke i tvivl om at dette er en af mange grunde til mange kæmper med livstilssygdomme, hvor doktoren giver os en pille, men at at tro du bliver mere sund af en elektrificeret cykel, er det rene vås og smart markedsførings snak. Det eneste sted jeg kan se den har sin berettigelse er til mobilitetshæmmede.
En smule tankevækkende, for dem der oplevede IFMA messen i Køln år tilbage, hvor knallerter og motorcykler dengang var det primære og cykler det sekundære udstillingssegment, er det samme nu sket med omvendt fortegn, hvor elmotorkraft igen er vendt tilbage. Knallerten er blevet elektrificeret. Den evige cyklus af gentagelser fornægter sig stadig ikke, meget apropros den før nævnte livserfaring :o)
Som nyhedsdækkende cykeljournalist på udkik efter primært “rigtige” cykler, syntes udbyttet nu er langt større på de mange mindre alternative og nye messer, der i mine cykeløjne også har en rarere og mere intim atmosfære, hvor alting ikke drukner i større og størst. Størsteparten af ens tid på Eurobike går med at vandre de mange haller tynde og selektere det vigtige fra det ligegyldige. Sidstenævnte har desværre overtaget på Eurobike.
Men det hele er jo ren utopi, for som altid drejer det sig kun om: “Big Business As Usual” og branchens jagt efter endnu et nyt økonomisk GULDÆG der pt. hedder electrified og ladcykler…
Er cykelbranchen mere bæredygtig
Cykelbranchen gør i disse år et stort shownummer ud af at formidle at de er mere bæredygtige og ansvarlige end alle andre brancher. Gu er de ej, for at være en smule grov i mælet. Dagene før messen flyder det med alt i plastic og pap der efterfølgende i stort tal smides i affaldscontainere. Efter messen gentager det samme sig med omvendt fortegn og pakkes i ny emballage. Eurobike minder i den sammenhæng meget om de musikfestivaller flere er så forargede over men alligevel render til.
Mediadays lagt i graven
Den afgørende og mest væsentlige grund for mig til a stoppe, er dog ophøret af Eurobike Demodays, der udelukkende var for cykelpressen og som var der jeg fik mit største udbytte. Denne event var en oplagt mulighed for et og samme sted at kunne teste udstyr og have tid til at tale med de enkelte brands og få et mere nuanceret indtryk af filosofien bag produkterne under mere rolige forhold, fremfor nu at skulle rejse hele Europa tyndt til individuelle produktpræsentationer, hvor objektiviteten i produktdækningen ikke kan undgå at lide under at du som medie repræsentant er inviteret af producenterne med alt betalt. Størsteparten af cykelmedieaktører , bloggere og influencere er i den grad prostituerede hvad det angår. Spørger du branchen som helhed er de trætte af dem, da de i den grad med til at underminere den seriøse cykelmediedækning.
Jeg håber virkelig at du kære læser gennemskuer dette næste gang du læser en af de mange såkaldte test eller anmeldelser på de mange cykelmedier, hvor produktomtaler kritikløst bliver omdøbt til test, hvad de for størsteparten langtfra er.
I den ombæring vil jeg godt slå et slag for BikeConnection Agency især for cykelbrands der vil have en lidt tættere tovejs kommunikation med medierne end bare et sende ligegyldige intetsigende selvglade pressemeddelser afsted i en lind strøm, ingen alligevel gider læse. Som cykelmedie skal du desværre stadig gøre dig fortjent til at få en invitation, så ensretningen og styringen er stadig under en vis kontrol og manipulation :o)
Eurobike Demodays er nu erstattet af en times rundgang dagen før den officielle åbning, hvor udbyttet er begrænset og meget orienteret mod tyske producenter og dem der tjener forretningen Eurobike mest. Middagen bagefter får dog altid de fleste til at glemme dette når de præsenterede nye produkter kritikløst skamroses ;o)
Hvad blev der af de mest betydende cykellokomotiver
Eurobike’s største udfordring, set med mine cykelbriller, er dog at de helt store cykellokomotiver permanent har fravalgt messen og stadig flere og flere af de mest betydende cykelbrands følger trop. Af og til kommer en enkelt så tilbage for en kort bemærkning, når Fairmanic rækker hånden langt nok ud og eftergiver deres ublu krav til de største og mest dominerende stande placeret på de samme steder ved hovedindgangene til spotpris.
Dette har gjort et kæmpe indtog af alverdens dimser og dutter fra primært asiatiske OEM leverandører, der for den almindelige cykelforbruger er temmelig irrelevant, men for produktmanagere og indkøbere hos de store brands naturligvis er et hit. Eurobike ligner i den sammenhæng mere og mere Taipei Cycle Show. Det svarer lidt til at gå i supermarkedet for at købe mælk, hvor man skal “guides” igennem alverdens ligegyldige fristelser. Det som alle besøgende refererer til som de evige hal vandringer hvor ens ben får noget at gå på… Det er også min observation af der blandt den nye generation er en stigende tendens til at fravælge de mega store messer der i den grad kun appelerer til overdreven forbrug.
Business as Usual
Eurobike/Fairmanic er blevet lidt af en gigant der dominerer det tyske cykelmesse landskab i langt større grad end de fleste sikkert ved. VeloKoncept der står bag de fleste nordtyske forbrugsmesser hvoraf Velo Berlin nok er den mest kendte. Senest er den engelske Bespoked messe for håndbyggede cykler der sidste år forsøgte sig i Dresden også kommet i søgelyset. Hvor det bærer hen er endnu for tidligt at sige, men Eurobike havde en dedikeret Bespoked område på dette års messe, og jeg er ikke i tvivl om at de prøver at kontrollere udviklingen og få dem ind i folden og væk fra Dresden og Manchester, hvad der vil være et stort tab for det skæve og alternative.
Den eneste tyske messe jeg kender der holder sig uden for dette “holden i hånd” er Kolektif i Berlin, der sikkert heller aldrig bliver “stor og fed”, men som på en eller anden måde er mere autentisk og ærlig. Også Cyclingworld Europe prøver at gå egne veje. Begge messer jeg kun kan anbefale hvis du vil have en anderledes mere intens cykeloplevelse. Spezialradmesse der sidste år genopstod i det sydtyske er en tredie af den slags cykelmesser.
Jeg er ikke i tvivl om at Eurobike nok skal overleve, (en stor elefant er svær at vælte) som den største cykelmesser for cykelindkøbere og produktudviklere, men for en gammel uafhængig cykelreporter som mig, er det på tide at stoppe og søge inspiration og andre cykelstier. Jeg har ikke helt opgivet branchen, men vil hellere bruge min tid og ressourcer på de nye mindre alternative cykelmesser.
TAK til Eurobike for nogle berigende år, som jeg ikke har villet være foruden og som har givet mig en masse nyttige kontakter, og forsat god medvind på cykelstien. Eurobike bliver for mit vedkommede måske af åre et besøg værd igen, men da ingionito uden pressekort og kamera :o)
Efterskrift
Cykelportalens nyhedsdækning vil i fremtiden flytte fokus, men hvorhen vides endnu ikke helt. Måske jeg blot lukker og slukker, med mindre nogle ildsjæle har lyst at tage over :o) og cykle videre i nogenlunde samme cykelsti, hvor det uafhængige stadig er det primære. Og de hænger desværre ikke på træerne mere i en verden hvor alle er til falds.
Torben Finn Laursen ;o)
27. august 2024
Fairnamic og Eurobike har netop opgjort årets besøgstal der er stort set status que i forhold til sidste år med en marginal stigning på handel og nogle flere cykelforbrugere. 35.080 handelsbesøgende mod 34.750 i 2023 og 33.090 cykelfans mod 31.840 i 2023.
